Galschiøt udtaler om projektet: ”Der er i virkeligheden slet ikke tale om en kampagne i traditionel forstand. Eventen skal fungere som katalysator for en slags bølge eller følelse der går i selvsving og skyller hen over kloden. Den er langt mere beslægtet med poesi og kunst end egentlig politisk aktivisme. Det er en global historie som fortæller sig selv. Man kan sige at vi indleder en kamp om fortolkningen af virkeligheden.

Inden for meteorologien og fysikken opererer man med en ’sommerfugle-effekt’ der siger at verden er så kompleks og sammenhængende, at en sommerfugl der basker med vingerne i Kina vil kunne udløse en storm i Californien. Projektet ”Seven Meters” kunne blive en sådan sommerfugl”, fortæller Jens Galschiøt og fortætter ”Jeg vil udfordre og teste grænserne for de strukturelle og kommunikations­mæssige muligheder som globaliseringen har frembragt.”

Projektet vil i kraft af sin dynamik fungere som det Joseph Beuys kaldte et ’Gesamtkunstwerk’. Grænserne mellem kunstner, kunstværk og beskuer er udvisket. Alle bliver en del af værket, om de vil det eller ej. Ved at inddrage selve den jord som folk bord på i happeningen går katastrofens omfang op for dem. Mange vil aktivt støtte kampagnen ved at tage Seven Meters til sig og hænge diodelygter op i deres lokalområde. Andre vil forsøge at ignorere det, men de røde insisterende katastrofeblink vil være næsten angstprovokerende i deres dystre forudsigelse, om en jord der levner mindre og mindre plads til menneskene.